OM ANNEMETTE SACHAU COACHING & CONSULTANCY

BAGGRUND – ANNEMETTE SACHAU ANDERSEN

Jeg arbejder med organisationer, ledere, mellemledere og potentielle kommende ledere og specialister – for at øge bevidsthed i det Personlige Lederskab, skabe vedvarende forandringer og forbedre præstationer. Jeg har en grundlæggende tro på, at personlig udvikling er en forudsætning for at fastholde nøglemedarbejderne og fortsat udvikle forretningen.

Karriere inden for økonomi, men har de seneste 20 år arbejdet med HR, ledelsesrådgivning og organisationsudvikling, både som leder og HR Business Partner og som ekstern og intern konsulent. Senest som Head of HR hos Georg Jensen A/S gennem syv år med direkte reference til selskabets CEO og sparringspartner for den internationale topledelse i et selskab, ejet af et Private Equity Firm (PEF).

Erfaringerne har givet mig en solid forretningsforståelse og robusthed i at arbejde i både en national og international kontekst i højt tempo og mange forandringer med både nationale som internationale erhvervsledere. Denne akkumulerede forretningsviden inkorporerer jeg naturligt i mine coachingforløb og i min rolle som HR Professional.

Min mission er at holde fokus på dit Personlige Lederskab, dine mål og din fremdrift, så du kan udvikle og udnytte dit fulde potentiale.

UDDANNELSE OG CERTIFICERINGER

Jeg er Associate Certified Coach (ACC) ved International Coach Federation (ICF) og overholder ICF’s etiske regelsæt (Code of Ethics).

Uddannet i London og US ved det internationalt anerkendte Co-Active Training Institute (CTI) – den første og største uddannelsesinstitution i verden, og den første organisation, der blev akkrediteres af International Coach Federation (ICF). CTI´s Co-Active Coach Training Program er internationalt anerkendt som det mest stringente trænings- og certificeringsprogram i branchen.

  • Associate Certified Coach (ACC) ved The International Coach Federation (ICF), US
  • Certified Professional Co-Active Coach (CPCC) fra The Co-Active Training Institute (CTI) i US
  • Co-Active Coach fra The Co-Active Training Institute (CTI) i London
  • Business Administration Organization and Management (HD) fra Copenhagen Business School (CBS) 
  • Personlighedstest og profilanalyse. Certificeret i KP Explorer (Kjærulf & Partner) og Master Personality Profile (MPA)
  • Efteruddannelse i psykologi samt gennemført flere interne ledelsesforløb og kurser i ledelse 
  • Stressvejleder fra Psykiatrifonden 

Mine værdier er mit fundament og bygger på tillid, fortrolighed, ORDENTLIGhed og ansvarlighed

Min styrke er at skabe tillid og relationer og bygge bro mellem HR og forretning og mellem ledelse og medarbejderne. Evnen til at kunne navigere og være i øjenhøjde med både topledelsen og den enkelte medarbejder, er afgørende for at skabe gode resultater og tilfredse medarbejdere og i sidste ende tilfredse kunder og det er en af mine spidskompetencer.

Årtiers erfaring har lært mig, at mennesker er afgørende for at skabe gode resultater… uanset om det er topledere eller medarbejdere. Uden menneskers velvilje og motivation kommer strategier og handlingsplaner til kort. Jeg har også lært, at de bedste resultater opstår dér, hvor ledere og medarbejdere samarbejder og taler med hinanden i et ærligt, åbent og tillidsfuldt ”rum”.

MENNESKER – UDVIKLING – LEDELSE – FORRETNING

Jeg kender på egen krop, hvordan det er at navigere i komplekse organisationer med mange forandringer i højt tempo. Det giver en dyb viden, indsigt og erfaring om mennesker, ledelse og forretningen og hvordan forandringer og kultur påvirker mennesker og resultater – på godt og ondt.

Jeg har hele livet været passioneret for mennesker, udvikling og ledelse. Jeg tror på, at personlig udvikling er en forudsætning for udvikling af forretningen. Kernen i min karriere har været coaching, udvikling af ledere, teams og medarbejdere med et klart fokus på forbedring af trivsel, mål og resultater.

Med tiden har jeg lært, at den ”bløde” side – menneskene – og den ”hårde” side – forretningen – ikke er hinandens modsætninger, men hinandens forudsætninger og at det er tilfredse og glade mennesker, som skaber fremdrift og de bedste resultater.